Gymnastikovernatning 23.-24. januar 2026

Kære rytme/spring drenge og piger 0.-1. kl, 2.-3. kl, Mini-junior gymnaster og Dansepiger

Gymnastikforeningen vil gerne invitere dig og dit gymnastikhold til overnatning i Halgård hallen. Vi starter fredag den 23. januar 2026 kl. 16.00 og slutter lørdag formiddag kl 10.00.

Der vil være hygge i hallen, FredagsTamTam/X Factor og øvning af fællesserien til vores opvisning til foråret 2026.

Børnene må have slik med for kr. 20.

Sæt kryds i kalenderen og tilmeld jer her

Huskeliste til alle børn:

– Liggeunderlag
– Sovepose
– Tandbørste og tandpasta
– Nattøj
– Evt. puttebamse
– Drikkedunk
– Slik for 20 kr.

OBS: Der vil være afkrydsning af børnene ved ankomst og afsked – så find en voksen fra foreningen, når I kommer og ta’r afsted, så vi kan få dit barn registreret. Under overnatningen er kontaktpersonen til forældre Bo Bech, tlf. 26141130.

Program

Fredag:
16.00-16.30 Ankomst/indtjekning af børn
16.30-17.00 Velkomst + fælles opvarmning/leg
17.00-18.30 Spring/fælles serie/aftensmad (opdeling i 2-3 hold)
18.30-18.45 Fællesserie alle
19.00-21.00 Spring for de store + de små der ikke vil se Fredags tamtam
19.00-21.00 Fredags tamtam + Xfactor
Ca. 21.30 godnat til de små

Lørdag:
07.00-07.30 morgenmad
07.30-08.00 nedpakning af soveudstyr/fri leg
08.00-09.00 Fælles morgen opvarmning, Acro + Fællesserie og Fællessang
09.00-09.50 Spring alle + oprydning af redskaber
10.00 Farvel

Vi glæder os til at se jer!