Gymnastikforeningen – Corona update

Kære medlemmer i gymnastikforeningen

Allerførst vil vi bare sige at vi savner at mødes med jer – savner at dyrke fællesskabet, bevæge os til musik og fylde et rum med glade gymnaster og motionister.

Vi håber og krydser fingre for at det snart er muligt igen, men lige nu ved vi ingenting og vi må alle væbne os med tålmodighed. Så snart der kommer en melding om at vi atter må mødes i foreningsregi er vi klar.

Mange spørger til vores årlige opvisning, årets fest – skal den endnu engang aflyses – det er næsten ikke til at bære…. Vi tror ikke på at det bliver en opvisning som vi kender den – men håber stadig at vi på en eller anden måde får lov at vise det vi kan frem. Også her må vi vente og se hvad den næste måned bringer.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Mange hilsner fra Bestyrelsen