Crossgym Mejdal-Halgaard

JuHuu. Så er der bevægelse i fællesskab igen!
 

Hvis du leder godt i skabet bag kasserne med mundbind og under julegavepapiret, finder du nok dine træningssko. På med dem, tøj efter vejret, et par handsker og et liggeunderlag. Der er dømt cross-gym de næste syv uger 😊 Start søndag d. 11.april og uge 15. Vi træner frem til 1. juni.

Vi starter roligt ud med 45 min sessioner 3 gange om ugen:

• Tirsdag kl. 17.00 til 17.45 med Lone og Carsten ved Mejdal Hallen.

• Torsdag kl. 19.00 til 19.45 med Anne Marie ved Mejdal Hallen.

• Søndag kl. 09.00 til 09.45 med Jane og Martin ved flagstangen foran Halgaard Skole.

Kom som du er – med coronahår og coronaform – Du skal bare være klar til bevægelse og fællesskab. Vi træner med os selv som vægt og varierer med at bruge omgivelserne kreativt.

Bare mød op! Vi glæder os til at se jer.