Corona-retningslinjer for sæsonopstart i Mejdal Halgård Gymnastik 20/21

Vi er glade for, at vi endelig kan byde jer velkommen tilbage og glæder os til at se hallerne sprudle med god energi igen.

For at kunne sikre en god og fornuftig oplevelse med opstart, lister vi her nogle retningslinjer, som vi er nødt til at overholde, så vi sammen kan holde Corona-smitten under kontrol og dyrke idræt på en forsvarlig måde – det er vores fælles ansvar. Vores instruktører vil informere om og sikre at retningslinjerne bliver overholdt på en forsvarlig måde i forbindelse med de enkelte træninger.

Som retningslinjerne er i øjeblikket, skal der være min. 4m2 gulvplads pr. person. Der vil derfor være et deltager-max. på nogle af vores hold. Vi følger udviklingen og opdaterer løbende, hvis der kommer ændringer i retningslinjerne.

For en god ordens skyld gør vi også opmærksomme på, at retningslinjerne nedenfor ikke tilsidesætter sundhedsmyndighedernes og Rigspolitiets anvisninger, ligesom øvrig lovgivning er gældende.

Retningslinjer for medlemmer:

  • Hvis du har symptomer på sygdom, hoster, føler dig utilpas eller sløj, så bliv hjemme.
  • Ankom tidligst 5 minutter før du skal træne (der vil, hvis det bliver nødvendigt, blive skiltet med særskilt indgang/udgang).
  • Ankom omklædt til træningen – undgå at bruge omklædningsrum.
  • Når du ankommer til træningen, skal du skrives på holdets kontaktliste.
  • Hold 1-2 meters afstand og undgå fysisk kontakt med andre deltagere.
  • Husk god hygiejne før, under og efter træning.
  • Hvor det er muligt og giver mening, medbring selv rekvisitter. f.eks. yogamåtte, køller, tøndebånd mm.
  • Forlad træningslokalet straks efter træning.

Retningslinjer for forældre:

  • Aflever tidligst dit barn 5 minutter før træningen.
  • Ved mindre børn er det vigtigt, at du som forælder sikrer dig, at dit barnet skrives op på holdets kontaktliste.
  • Aflever hvis muligt dit barn udenfor, f.eks. foran hallen, hvor træningen afholdes (der vil, hvis det bliver nødvendigt, blive skiltet med særskilt indgang/udgang).
  • Sørg for at dit barn møder omklædt med vand i drikkedunken – undgå at bruge omklædningsrum.
  • Hold 1-2 meters afstand og undgå fysisk kontakt med andre forældre.

Vores samlede Covid-19/Corona retningslinjer, hvor retningslinjerne for vores instruktører er listet kan findes her.

DGI’s retningslinjer kan læses her https://www.dgi.dk/gymnastik/gymnastik/artikler/saadan-kan-der-dyrkes-gymnastik-under-coronakrisen

Kontaktperson i Mejdal Halgård Gymnastikforening vedr. Corona/Covid-19 er:

Lars Nørgaard Hansen – tlf. nr: 22605636 – mail: lars.norgaard.hansen@gmail.com 

På vegne af bestyrelsen.
Lars Nørgaard Hansen