Kære alle instruktører og hjælpere!

Allerførst vil jeg gerne byde hjertelig velkommen til de nye frivillige i Mejdal-Halgård gymnastik forening, hvor er det dejligt at i vil være med “på holdet”. Også en stor tak til alle jer ”gamle” der igen er klar til at bidrage til, at vi næste sæson kan tilbyde et bredt og varieret program, hvor der er noget for ALLE uanset alder.

Sæt også allerede nu kryds i kalenderen torsdag d. 30. august 2018 hvor vi holder opstartsmøde, så vi alle er klædt på til at give den gas når holdene starter til september.

Sæt også kryds fredag d. 5 oktober 2018 – hvor vi afholder en arrangement for trænere med noget inspiration og fælles hygge, mere info tilgår inden.

Hvis der sidder en eller flere med en super god ide til motorvejs-festen d. 29. september er i også meget velkomne til at skrive, og jeg håber at mange i hvert fald har lyst til at deltage.

Til allersidst til jeg ønske jer ALLE en helt fantastisk sommerferie – nyd den sammen med jeres dejlige familier  🙂

De bedste gymnastikhilsner
Laila Poulsgaard
Mejdal-Halgård Gymnastikforening